YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Fotoudsnit af kort over

Mierløse Byes Jorder 1784.

 

Bredmosegaard matr. nr. 4, Tveje Merløse nr. 10

 Gården har gennem tiderne også været kaldt HOLMEGÅRD og SOGNEFOGEDGÅRD

De 4 mindre landbrugsejendomme vest for Omfartsvejen øverst, er iflg. Skrivelse fra Landbrugsministeriet af 22. dec. 1914

udstykket fra mat.nr. 4 i 1914, alle på 4,1372 ha.  I skødeprotokollen er navne og notater utydelige, men er som følger:

Matr. Nr. 4b : Poul Jørgensen 14-10-1915, derefter Karl Petersen 11-6-1923, Charles Olsen 10-7-1936, Svend Nielsen 10-4-1975.

Matr. Nr. 4c : Otto Hansen, F. A. E. Jensen, Oluf Nielsen, Aage Hansen 2-12-1938, Betty Gerda Hansen 17-1-1949, Per Jørgensen 10-4-1986.

Matr. Nr. 4d : Lars Hansen 14-10-1915, Leif Knudsen, Ruth Søndergård.

Matr. 4e : Carl Chr. Holst, Helge Holst, Svend Jørgensen og Margrethe Jørgensen.

 

                                

 

Gården var under Eriksholm gods fra 1706 - 1809 idet Eriksholm ejede Holbæk Slots Ladegård og dermed jordene omkring Tveje Merløse.

Ældste fæster var Hans Jensen, der må have fået fæste før 1758. Det vides, at Christen Nielsen fik fæste 15. juli 1777, og derefter blev

Rasmus Hansen fæster fra den 11. dec.1783, og han er nævnt i matriklen 1844. Nu er ejeren Rottbøll (se Holbæk Slots Ladegaard).

Gården havde et samlet lod, (der var jo egaliseret og udskiftet i 1700 årene!) og lå i den vestlige del af byen, med tilgrænsende have og gårdsplads.

Bygningerne er for en del af grundmur, men var dengang navnlig af bindingsværk, tækket med strå og pap og hovedbygningen ligger mod syd.

Der var 71 tdl. 6170 kv.al. Gl.hk. 10,6,1,2½. Nyt 8,3,3,23/4. Kilde: Danske gårde II samling.

Bygningerne blev genopbygget efter den nedbrændte den 16. juli 1914 ved et lynnedslag , og er i dag totalt renoveret, men har bibeholdt grundris i store træk.

 

I realregistret kaldtes den for selvejendom, m.gl. skat 73 rdl. 83s.

  1. Skøde fra F. V. Rottbøll til Hans Nielsen 12. dec.1846

  2. Skifteattest 9-3-1882, som adkomst for enken Karen Marie Christensdatter

  3. Skøde fra K.M.Chr. til sognefoged Anders Augustinus Hansen 23. marts 1900.

      Sønnen Gunner Hansen drev gården for sin mor et stykk tid.

      Gården brændte 16 juli 1914 ved et lynnedslag. Stuehuset lå den gang mod syd, efter avisreferat. (se nedenfor).

  4. Ifølge Landbrugsministerietss skrivelse af 22. dec.1914 blev der efter branden udstykket 4 mindre landbrugs-

      ejendomme vest for Omfartsvejen, hver på 4,1372 ha.

      1 matr. nr. 4b: Poul Jørgensen 14. dec.1915, Karl Petersen 11. juni 1923, Charles Olsen 10. juli 1936,

                           Svend Nielsen 10. april 1975

      2 matr. nr. 4c: Otto Hansen, F. A. E. Jensen, Oluf Nielsen, Aage Hansen 2. dec. 1938,

                           Betty Gerda Hansen 17. jan. 1949, Per Jørgensen 10. april 1986

      3 matr. nr. 4d: Lars Hansen 14. okt. 1915, Leif Knudsen, Ruth Søndergård

      4 matr. nr. 4e: Carl Chr. Holst, Helge Holst, Svend Jørgensen og Margrethe Jørgensen

  5. Anna O. S. Hansen, sælger 18. dec. 1946 en grund ved Omfartsvejen til Elektricitetsværk Nordvestsjælland.

  6. Gunner Hansen køber 15 tdl. af Stradebrogården omkr. 1952, men sælger denne jord igen omkr. 1955 til 3 

      mindre ejendomme i Sasserup, 1 Albert Jørgensen, 2 Johanne Larsen, 3 (Alfred Petersen?).

      Ejner Christensen forpagter gården fra 1950-1952. Derefter forpagter Sibbesen gården fra 1952-56, ogden forpagtes igen 

      af Ejner Christensen fra 1956-1964.

  7. Gården sælges 8-5-1963 af A. O. S. Hansen til Christian Christiansen. Det fortælles, at han (C. C.) havde gård både på

     Orø og Sigersholm ved Vipperød. (Sigersholm se kirkehistorie??).

  8. Chr. Christiansen sælger jorden til M. Sønderby Petersen i matr. nr. 5 i 1972. Bygningerne sælges i 1972, til engrosforretningen Fagerhult,

     der handlede med el-artikler til bygninger.

  9. Bygningerne skulle være solgt igen 12. dec. 1974 til Torben Christiansen og den

10. 13. juli 1995 sælger Torben Christiansen til firmaet Avance International.

11. Hvornår gården overtages af instutionen/familiecentret ConCura ved jeg ikke, men det undersøges.

 

Den omtalte brand d. 16. juli 1914, skulle være foregået ved at lynet slog ned i gårdens sydvestlige hjørne i svinehuset ved 3 tiden.

Der var et kraftigt tordenvejr og orkanagtig storm.  I løbet af få minutter stod gården i flammer.

Der blev ikke reddet noget indbo, tøj eller lignedne. Alt indbo og maskiner brændte. Kreaturerne blev reddet, men hønsene brændte inde.

Der kom ingen sprøjter fra omegnen, men det voldsomme skybrud bevirkede dog, at ilden ikke bredte sig til gårde der lå tæt op til den nedbrændte gård.

Der var en tid fare for gdr. Poul Olsens arvingers gård, (Langagergård - se denne), idet vinden bar imod denne.

Sognefoged Anders Augustinus Hansen, der dengang ejede gården, kom til skade under redningsarbejdet, idet han løb ind i en dør med panden og blev en del forslået.

Anders Augustinus Hansen var foruden gårdejer også Dannebrogsmand, født på ejendommen den 16. maj 1865, begravet den november 1940,

var gift med Anne Oline Sofie, født i Aagerup sogn den 16. december 1879, død i Virum den 8.marts 1976.

Gravsten over familiegravstedet forefindes.

 

       

Sognefoged Gdr.Anders Augustinus Hansen, DBM.             Bredmosegård set fra havesiden nov. 2011                    set fra en lift sommer 2011. Den røde ladegavl tilhører Højagergård

(må have afløst Anders P. Larsen, Stradebrogaard, som sognefoged.)  (nu ConCura, der underviser børn med tilpasningsvanskeligheder.)

 

I forbindelse med uvejret kunne man læse, at det fra Tuse meddeltes,at uvejret har været overordentligt heftigt og skybruddet var så stærkt, at grøfter og lavninger blev oversvømmet.

Telefonledningerne i Holbæk faldt ned og kom i uorden, idet lynet havde ødelagt en del af sikringerne. Samme dag blev en ko, der græssede på en mark ved Nyvangsgården, slået ihjel af lynet.

 

Kilde: Danske Gaarde II samling side 396.

På Lokalhistorisk arkiv, "Stadsarkivet" på 1ste sal på Holbæk Bibliotek findes flere gode beskrivelser, hvorfra jeg har hentet megen viden, med hjælp fra personalet.

Som kilde kan også fremhæves K. Klarskov Nielsen, som har skrevet bl.a. tre blå hefter/bøger, hvoraf kan nævnes

"Historien om Tveje Merløse Kirkes Historie - Kalkmalerier", "Skolen i Tveje Merløse sogn" m/indlagt løse A4 kopier, samt "Historien om Tveje Merløse By - Ledshuse og Fattighuse".

Med venlig hilsen Karlo V. Andersen, Tveje Merløse okt./nov. 2011

Opdateret marts 2012