YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Fotoudsnit af kort over

Mierløse Byes Jorder 1784.

 

 

 

 

           Hospitalet i Tveje Merløse anno år 1771

 

 

       

               Gadekær anno 1929 med "hospitalet"                                       Billedet er affotograferet fra Holbæk Amts Venstreblad af Klarskov Nielsen

Til højre skimtes lidt af Langagergaard, så det er før 1932                   og gengivet i een af hans blå hefter/bøger.

 

   Scannet af Erik Jensen

    Der er senere bygget en lille bygning ved gavlen af "hospitalet"                                                                                  Ovenstående billede er fra bogen 

       Nu er købmandshandlen og sprøjtehuset også med.                                                             HJEMMESYGEPLEJEN Historisk og Biografisk Haandbog   

                                                                                                                                                                           redigeret af læge J. Voltelen og udgivet af

                                                                                                                 Centralforeningen Af Hjemmesygeplejevirksomheder I Danmark I Anledning Af Foreningens 25 Aars Jubilæum 1934

                                                                                                                                                                    på Alex Kappels Forlag, København MCMXXXIV

(Venstre billede er af Tømrerm. A. Chr. Pedersen, og det højre er af Sygepl. Frantsine Kirstine Eckstrøm og i teksten mellem billederne står :

Merløse Sygeplejeforening (Holbæk-Merløse) Stiftet 1908. Indm. i Ctf. 1911 (Sognet senere indlemmet i Holbæk Købstad). Medlemstal 1933 : 228 Husstande.

Kommunetilskud 150 Kr. Formand : Tømrerm. A. Chr. Pedersen, Holbæk siden 1920. Sygeplejerske : Frantsine Kirstine Eckstrøm, siden 1. April 1931. 3 Aars Udd. Medl. af DSR.

Centrakforeningens stifter og formand 1909 - 1928 var : Dr. Jacobi,  *den 19. marts 1869,  R. af Dbg 1914, død den 6. februar 1928, begravet Frederiksberg Kirkegaard.

og foreningens Protectrice var : Hds. Majestæt Dronning Alexandrine. 

 

Hospitalet er bygget i 1771 af etatsråd Brinch-Seidelin, Eriksholm. (Se under Merløse-Herreds historie).

Oprindeligt bestod huset af 8 fag, i dag, 2011 er der kun tre fag tilbage. Huset fik intet matr.nr. i 1844 (1806) da det lå på gadejord,

d.v.s. at alle beboere i landsbyen havde det som fælleseje.

Dengang bestod det af 4 værelser med ialt 8 senge. Der har dog på et tidspunkt, jvf. folketælling i 1787, boet 10 personer i huset.

Huset havde ikke noget med sygehus at gøre, men herremanden, der ejede jorden/området/godset, havde efter love helt fra 1600 årene

pligt til at skaffe alle i sognet noget at bo i, og da Merløse på det tidspunkt hørte under Eriksholm gods, der også ejede Holbæk Slot Ladegaard,

var det dette "Stamhus", der byggede huset,. Det skulle fungere som gæstehus eller forsørgelsesanstalt for uarbejdsdygtige.

 

Da der var en meget stor befolkningstilvækts i Merløse sogn i årene omkring 1740, kom der både jordemoder og doctor/læge,

og disse reddede mange kvinder fra at dø i barselsseng.

I indberetningen 1751 ses det, at der hørte 2 huse til præstegården i Merløse, og her fik de mest fattige lov at bo, ligesom i gdm. "Mortens" huse i Langerød.

I Holbæk blev der bygget et nyt hospital i 1727. Det bestod også af 8 fag til otte fattige ligesom i Merløse. Det blev bygget i det der i dag hedder Kirkestræde.

Disse nød også fri bolig, tørv og nogen pengehjælp.

 

Mailoplysning fra Jette A. Frederiksen, Sverige den 19. februar 2013.

Kirsten Knudsdatter *ca. 1805 Kirke Eskild Sogn, er jv. FT 1860 enke efter smed Christen Larsen (se Graverbolig matr. 9a) og har frit husly i Hospitalet.

Samtidig har Anders Jochumsen, 70 år, enkemand og pensioneret skovfoged *Vester Saaby også bolig i Hospitalet.

 

Fra Family Seach Center Australien oplyses den 29.marts 2014, jf. FT 1860 opslag 71 F1 og F2 at:

Maren Nielsdatter *1808 (52 år)var skovfogedenke,og hendes datter Ane Christiansen *1847 (13 år)har haft frit husly i Hospitalet, ligesom enkemand

Henrik Johansen *1775 (85 år)

 

Fattighuse og plejehjem kom først senere. Det første fattighus i Merløse blev bygget i 1853 og lå der, hvor graverboligen senere blev bygget.

Det næste Fattighus blev bygget i 1873 ved vejen ned til Rørvangsgården og havde matr.nr. 2b på Faurgårdens jorder. Det lå der endnu i 2002.

Da kommunen købte Holbæk Slots Ladegård, overtog man også det meget forfaldne hospital i Merløse, men syntes det var synd at nedrive så gammelt et hus,

med en del historie bag. I stedet blev det rimeligt istandsat til beboelse.

Holbæk kommune fik i 1979 via underskrift fra samtlige beboere i Tveje Merløse landsby,  lov at sælge hus og lidt grund til privat med den servitut,

at det altid skal vedligeholdes i samme stil. Der er dog senere givet tilladelse til udvidelse.

Vil man læse mere om tidligere beboere i hospitalet, fattighusene og fattigvæsenet, henvises til Klarskov Nielsen´s hefte om "Ledshuse".

 

Jeg har modtaget en del materiale fra provst Finn Dyrhagen, der havde Klarskov Nielsen som svigerfader. Noget af dette materiale afskrives her:

 

                                             De FATTIGE i Kirche Merløse sogn!  og i FATTIGFORSORGEN

  Det fortælles, at før Reformationen var det Klostermunkene, der sørgede for de syge og fattige, og efter denne tid kom der et tomrum, hvor disse blev forsømte.

Især i hungersår, i pest- og krigstider var det meget slemt for de svageste i samfundet.

At der skulle sørges for de fattige, var nedskrevet i byvedtægterne.

 

  Det ældste skriftlige vi har her fra egnen om fattigforsorg, er i byvedtægterne, i "Byskrå" fra Kvarmløse og Soderup fra 1624, som var almindelig her på egnen,

står der: "Hvad de fattige anlanger, skal mand dette vide, at de som erre almisse (be) høfvid, hvad heller de erre tilstede eller ej, eller ligger på deres sotteseng,

skal mand i Jesus Naufn gifve hver efter leiligheden."

  Men det har alligevel nok knebet med at organisere denne hjælp.

I 1683 udgik der en forordning, som pålagde præsterne at optegne almisseværdige personer 2 gange om året, og formane deres sognebørn til at sørge for de navngivne

med mad og drikke. Hvorvidt det blev opfyldt vides ikke!

  Forannævnte forordning får en opstrammer 24. september 1708, nu skulle sognepræsten have 3 eller 4 af de "vittigste" (forstandigste) og bedste mænd i sognet

til at være hans hjælpere, og formå sognemænd til at yde dem madvarer, og godsejere, forpagtere, ridefogeder og "andre velhavere" skulle yde pengetilskud til de

fattiges beklædning.

Desværre er der ikke beskrevet nogen FATTIGVÆSENSPROTOKOL fra denne tid.

Dog kender vi navne på nogle af de fattige, f.eks. fra præstemandtal 28. august 1678, hvor de fattige, som ikke kan betale skat,

bliver nævnt efter at de øvrige i sognet er talte i hver by.

Ved Merløse by står der, "beder jomfru Svends og Margrethe om brødet".

  "Husmand Laurids Sørensens kone ligger ved sengen", og det var dermed sagt, at disse ikke kunne betale noget.

   Det samme kunne siges om husmand Jens Hansen i Tåstrup, han var en gammel udlevet mand.

   Og i Langerød nævnes også til sidst, at "Margrethe beder om brødet".

  Eller ved "Kopskat" 10. april 17147- "Niels Hansen og hustru har tre børn, samme mand ejer ej det hvormed han skal betale" .

  Eller, "Niels Knudsens kone ernærer både sig selv og manden ved at væve".

Efter også her at nævne alle i sognet, slutter præsten ved underskriften: "Otto Heide, Degnen i Merløse, ejer knap 1 daler i hånden, med det sted går en gås."

(Samme Degn var syg, og præsten tog ham nogle måneder efter denne indberetning hjem til sig i Holbæk, og her døde han kort tid efter.)

 

Fra den første side i FATTIGVÆSENSPROTOKOL  fra den 19. december 1838 står på titelbladet:

Anno 1838 den 19. december var Kommisionen for Merløse Sogns fattigvæsen samlet for at erfare de fattiges trang og rådslå om midlerne til deres forsørgelse i året 1839.

1. Birthe Jacobsd. 37 Aar gammel vedvarende svaghed har husly i en Indsidderstue i Meerløse.

2. Steenhugger mejers Enke 74 Aar gl., er formedelst Alderdom og skrøbelighed ei istand til at fortjene Noget - har Huusly i Hospitalet i Meerløse.

4. Ole Sørensen 78 Aar gl., Huusly i Hospitalet og af samme Aarsag som de Forrige uduelig til arbejde.

8. Jens Jacobsens Enke 75 Aaar gl. har Huusly i Meerløse Hospital, fortjener lidt i Holbæk.

Der står mange flere, men dette var et lille udpluk, og alle vidner om virkelig fattigdom og elendighed.

Hvis man vil have mere kendskab til sognes fattigvæsen, kan det læses i "Forhandlingsprotokol for Merløse sogns Fattigvæsenskommisions 1839-63.

 

                    Sogneforstanderskab oprettet i Tv. Merløse sogn 1842:

Dette har jeg valgt at afslutte omtalen af Hospitalet med, idet det fortæller en del om den udvikling sognet har været igennem, både administrativt og vedr. forsorg.

 

  Mange år tilbage i tiden har det været herremændene i sognet der bestemte det meste af det der skulle ske i sognet, når de ejede alle huse og gårde i sognet.

  Men i 1841 kom der lov om, at der i hvert sogn skulle oprettes et råd, som skulle vælges af beboerne.

  Herremændene havde nylig begyndt afstå fæstefårholdet, = afstå gårde og huse til fæsterne og sælge dem til selveje, da det så yderligere blev forbudt at have

hoveri fra 1850 på herregårdene, var det naturligt at der var flere om at bestemme i sognet.

  På Museet er der gemt den første "Tveier Meerløse Sogns Sogneforstanderskab Forhandlingsprotokol", på den forreste side stod:

  "Denne protokol autoriseres herved til Forhandlingsprotokol for Tveer Meerløse Sogns Sogneforstanderskab.

  Sogneforstanderskabet for Meerløse Sogn p: 20 januarii 1842.  Underskrevet G. Tersling p.t. Formand  på næste side står:

    Aar 1842 Torsdagen den 20 de Januarii afholdt Meerløse Sogns Sogneforstanderskab sit første møde på Holbæk Slots Ladegård.

   De samtlige valgt Sogneforstandere vara indkaldt til møde nemlig:

 

         Sognefoged og gårdmand Niels Larsen af Meerløse

                                   "              Jens Rasmussen af Tåstrup

                                   "              Hans Jørgen Pedersen Langerød

                                   "              Jens Pedersen Tåstrup

Desuden består Sogneforstanderskabet af efternævnte medlemmer, der tiltræde uden valg nemlig: 

Herredsfogeden Hr, Justitsråd Lynge, Sognepræst J. H. Larsen, Propriotær Rottbøll til Holbæk Slots Ladegård.

Til Formand for Sogneforstanderskabet, blev med de fleste stemmer valgt proprotæis Rottbølls vegne Godsforvalter Tersling.

 

Dernæst fortsætter det med dagsordenpunkter og punkt 

b) Det blev vedtaget at de årlige fattiguddelinger skulle foregå i præstens og tvende af sogneforstandernes overværelse. Den første onsdag i april, juli og oktober.

Underskrevet Niels Larsen  Jens Rasmussen  Hans Jørgen Pedersen  og  Jens Pedersen  samt G. Tersling.

(At liste Sognerådsmedlemmer for Tv. Merløse sogn fra 1843 - 1850 bliver en lang gengivelse, så man må selv ind for at lede. K.V.bemærkning)  

 

 

Kildehenvisning: se Velkomstsiden, hvor der henvises til hefter af Klarskov Nielsen, hvor der kan læses meget mere end her medtaget. Se efter Ledshuse.

Der kan også findes en del i sognekaldsarkivet på Landsarkivet vedr. Fattigvæsens Protokoller ligesom på Holbæk Museum.

Foto af de gamle postkort er venligst scannet af Henrik Vigsø: www.vigsoe-rahbech.dk og her kan findes postkortbilleder fra det gamle Holbæk.

 

 

Med venlig hilsen Karlo V. Andersen, Tveje Merløse okt./nov. 2011 redigeret den 21. februar 2015.