YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Kirken set fra den "nye" indgang fra øst

 

 

                                     Tveje  Merløse Kirkegård Før og Nu

 

                              

                               Tveje Merløse Kirke set fra øst foto ca. 1900?            Dette er et gammelt foto fra ca 1870-1880                          Luftfoto august 2012 af Erik Jensen

                                                                                                             til venstre skimtes taget af smedien og Den Gamle Skole              Den Gamle Skole ligger t/venstre

                              

 

                               

  

                                           Lad os starte med at gå en tur rundt om kirken, igennem den store smedejernslåge fra den vestlige parkeringsplads.

 

                                                                                     

                                                         Allerede her fornemmer man at komme på en veldisponeret og meget velholdt kirkegård.

                                             Lige frem ser vi mod det massive tårnparti bygget i Frådsten og med den oprindelige døråbning midtfor.

                                                        Døren bruges stadig ved særlige lejligheder, bryllup, begravelse og som kørestolsindgang.

 

        .

       Kirkegården set mod Nord fra tårnvindue. E. J.            Kirkegården set mod Syd fra tårnvindue. E. J.                    Kirkegården set mod SW fra tårnvindue. E .J.

                                                                                         

      

                          Læg mærke til fuglen!

Tårnpartiet er ca. 20 m. højt og ca. 6 m. bredt og indeholder 3 etager. Tvedelingen begynder først efter 3´die etage. De to tårne ser ens ud, men er det ikke.

Det mest karakteristiske ved tårnene er, at de hver for sig er delt i tre afsnit, hvor midterpartiet er indrykket og øverste afsluttes med små stenkuber,

der hver krones med en stenknap. Det nordre tårn er lidt smallere end det søndre, hvor man har begyndt en form for udsmykning, ved at give det nogle

søjlelignende udformninger. 

 

 

   Klokkestabel set fra syd. 

På nordsiden fjernet lidt væk fra selve kirkebygningen står den gamle klokkestabel ,bygget i vikingestil i ca. 1892 – 95 samtidig med restaureringen,

hvor man flyttede klokkerne fra deres oprindelige plads i de to tårne. Der er det endnu muligt at se slidfuren fra klokkerebet oppe i tårnet.

      

                              

Efterår 2011 blev det opdaget at stablen rokkede når klokkerne blev brugt, så der monteres nye ankre, 1 i hvert hjørne og dobbelt i midterstolperne.

 

I august 1890 blev det måske for første gang forbudt at ringe med klokkerne, fordi især det sydlige tårn havde en meget stor revne, der truede med at få tårnet til at

bryde ned. Anden gang?? måske her i november 2011 må der igen kun ringes med bedeslag, idet det ikke belaster klokkebevægelsen, da nogle beslag, der holder

klokkerne, er rustet over, så der monteres nye galvaniserede beslag. 

Stablen står stadig og svajer,så der er her i maj 2013 monteret ekstra bolte gennem skråstiverne, så kolkkerne kan ringe til konfirmation den 25. maj.

 

Tæt ved Klokkestablen langs den vestlige mur findes et familiegravsted fra Tåstrup Mølle. Der var en del samarbejde mellem møllerne på den tid.

(Se familien Kryger fra Christiansminde mølle.)                       Tæt herved er et familiegravsted for tidligere vandværksbestyrer

 

                                       

 Familiegravsted for familien Martin Hansen, Tåstrup mølle.         Familiegravsted for vandværksbestyrer Oscar Flindt. Jernkors fra ca. 1890.

  

Næsten alle kirker har et våbenhus. Det hedder våbenhus, fordi det var forbudt at medbringe våben i kirken, så krigerne kunne aflægge deres våben her,

men der er også historien med Lindormen. For at forhindre Lindormen i at komme ind i kirken evt. ud igen, kunne man spærre den inde i dette lille første hus,

samtidig murede man de tre døre til. Den i tårnpartiet er dog senere åbnet igen.

 

Ser vi igen på våbenhuset, vil man øst for døren se en gammel granitsten fra ca. 1200 forsynet med et palmetornament(palmemønster).

Mønstret kan ses på gravstene over Hvideslægten og på fundamentet på de to søjler v/Fjenneslev Kirke.

 

      

Våbenhuset fra 1895 med Palmetstenen til venstre for døren under lampen.

 

Længere henne i korets nordmur ses en delvis rund sten med en centrering. Er det del af en gammel kværnsten eller en stolpesten?

Selv dengang kendtes genbrugsideen.

I korets nordmur findes en meget lav, nu tilmuret døråbning. Præste- eller gejstlige dør

Det var en almindelig byggeskik, for så blev det sværere for evt. angribere at komme ind, eller var det en reserveudgang, hvis præsten havde tordnet for meget,

eller skulle han bøje hovedet i dyb respekt før indtræden i kirkerummet?

Det var i hvert fald præstens eller munkenes dør.

 På korets østgavl kan man se et græsk (Keltisk)kors af frådsten(erstattede et af træ som var brændt).

Et kig op på taget viser, at det er belagt med tegl, munke og nonner, men se lige på skibets østre gavlspids, der krones med et lille klokketårn,

et fra middelalderen såkaldt messeklokkespir, der ringede under nadverelementernes forvandling, også kaldet Hostien.

 

Videre rundt om apsisen til sydsiden lægger man mærke til, at nu er det kampesten, der er det dominerende materiale.

Her i sydsiden, nær tårnet er den gamle tilmurede mandsindgang.

 

Kirken har været restaureret flere gange. Ved ombygningen i 1400 blev muren udvendigt forsynet med kalkpuds, der dog senere blev hugget af igen i 1892 – 95,

hvor man også fjernede hvælvingerne med kalkmalerierne og lagde et fladt bjælkeloft, som muligvis var det oprindelige, eller har der været åbent op til tagstolen? 

 

Kirkegården og dens udvikling.

Der har sandsynligvis været anlagt en kirkegård samtidig med kirkens bygning, og den først kendte udvidelse skete i 1884, hvor kirkegården blev udvidet med ca. 3 Skpr. land.

I 1887 blev der bygget et ligkapel ,der var ejet af kommunen, i det nordøstlige hjørne, således at den gamle kiregårdsmur støttede bygningen på de to sider.

Det kostede ved opførelsen 900 kroner. Ved restaureringen talte man om at nedrive dette ligkapel og bygge nyt, men opgav det til senere, idet kirkegårdsmuren ud mod

Gl. Ringstedvej også trængte til fornyelse, ligesom mange andre mure, og hovedindgangens evt. flyttelse.

 

Kirkegården gennemgik en gennemgribende omlægning, tegnet af H. D. Ørsted, i 1956, og endelig reguleret i 1966-67. Omlægningen kostede ca. 110.000,- kr.

Hvis man kunne se Tveje Merløse kirke og kirkegård fra luften, ville man se en ualmindelig flot anlagt sammenhæng mellem kirkebygning og kirkegård,

hvor alt hviler i velplejet tilstand.

 

På kirkegården findes foruden mange store og for deres tid betydende personers gravsteder, hvoraf enkelte af disse bør fremhæves.

Går man ind ad den østlige, oprindeligt gamle hovedindgang opmuret i 1892-95, og lige frem, er der to gravsteder fra II Verdenskrig.

Den ene er til ære for to engelske flyvere, der med deres maskine styrtede ned lige vest for kirken i udkanten af landsbyen efter først at have ramt træerne

på Merløsegården. Flyet havde været med i bombardementet af B & W i København.

Ved siden af er et gravsted til minde om én af de modstandsfolk, der satte livet til, for at vi kan være frie i dag.

 

 

             Flyvergravene vinterpyntet                       Frihedskæmpergraven  vinterpyntet

 

Der kan ude i skellet langs den gamle kirkesti mod Langerød stadig ses et mindesmærke, der markerer nedstyrtningsstedet.

(Se under Aircrashed DZ407)  Korset bliver jævnligt renoveret på frivillig basis.

    

 

Går man fra den østlige indgang og til venstre ned langs gravene, ser man nede ved den sydlige kirkegårdsmur et flot gammelt kors,

men inden da ses på højre hånd et langt gravsted med en række næsten ens sten. Det er her nogle af Alumnerne fra det gamle sygehjem er begravet,

og de ligger som de boede, to og to, i dobbeltgrave rundt omkring. Der var på et tidspunkt 175 grave, men mange er sløjfet, resten er et minde om den gang.

 

  

Arealet her i afd. C. blev anlagt i 1884 og i 1975 ophørte patientbegravelserne, da patienterne blev kremeret og urnenedsat på Østre Kirkegård, Holbæk.

Østmuren blev forlænget ned til sydskellet i 1955, men først i 1965 blev sydmuren anlagt.

 

 

Går vi videre ned ca. midtfor den sydlige kirkegårdsmur, findes en mosaik over ukendt person.

 

Ved siden af og langs sydmuren ser vi et mindesmærke for den berømte Niels  Peter Høegh-Hagen, som omkom under Danmarksekspeditionen

til Nord-Østgrønland i 1906-1908.

Mindepladen var efterhånden så erroderet, at den trængte til renovering, men der var ingen penge, så man forsøgte via avisen at finde sponsorer.

Det lykkedes, idet Chr. Egelborgs Fabrikker, Roedsvej ved direktør Willy Egelborg tilbyd at bekoste en ny mindeplade efter den gamle.

Arbejdet blev overdraget til stenhuggermester Jørgen Nielsen, Kalundborgvej, og den nye mindeplade blev indviet til Holbæk byjubilæum.

På Peter Andersen´s billede ses: menighedsmedlem Gunhild Bindner, menighedsformand Lillian Pedersen, viceborgmester Erik Fallesen,

kirkeværge Frode Sørensen, økonomidirektør Finn Ludvigsen samt direktørerne Willy og Tonny Egelborg. Til højre i billedet står:

graver Magnus Andersen og stenhuggermester Jørgen Nielsen. (Avisbilledet er desværre så utydeligt at det ikke kan scannes over).

 

Det kan anbefales at læse bogen, refereret nedenunder.

Bogen er skrevet efter Christian Bendix Thostrups udførlige dagbøger, renskrevet af hans søn Bendix Bech Thostrup.

Billedet viser, at selv om det kunne være barsk, var der plads til humor.

 

              

        Mindeplade for Niels Peter Høeg Hagen                                      Fra bogen: Med 3.styrmand på Danmarks-Ekspeditionen, udgivet af Kaptajn Alf Trolles Legat, side 37

                                                                                                                     Høeg Hagen t/V- Ludvig Mylius-Erichsen t/H og det er Achton Friis, der akkompagnere på guitar.

                                                                                        Googel Mylius-Erichsen og læs beretningen. Billeder findes på Arktisk Institut.

 

 Mindeplads med sten over fam. Gdr. Petersen, Langerød

 

Familiegravsted over dir. Harboe, som var direktør for Odsherredbanen og har familiere bånd til Harboes Bryggeri i Skælskør.

        

 

       *)på stenen står fødselsdato12 NOVBR 1893

        Billedteksten er rimelig tydelig            Dette minde er sat over sønnen Knud Thorvald Peter Harboe, stud.jur, *12. januar*) 1893 - d. 29. januar 1915

                 Anetavle over slægten kan ses på Poul og Herdis Henriksen`s hjemmeside: www.poul-herdis.dk   

   

Tæt ved dette er en moderne skulptur, sat på anlægget for de anonyme begravelser.

Skulpturen er udført af den lokale kunstner og tidligere forstander på Kunsthøjskolen, Ulrika Marseen i 1993.

   

 

 

 

 Mindesten over Anne Marie Krüger og mand, rejst efter nedlæggelse af grav.(se fam.Krüger)

 

 

 Skulpturen blev afsløret den 8. august 2007, med tale af Lisbeth Smedegaard Andersen.

 

Der er oprettet en fin lille plads for de dødfødte børn, og på denne er opsat en skulptur udført af kunstneren Dorte Krabbe i 2007,

forestillende en sørgende skulder eller en vingeskudt sjæl, eller en mellemting mellem et menneske, en engel eller en fugl.

Med den ene hånd/vinge pegende ned som en vingeskudt sjæl, der tynges mod jorden over tabet.

Øverst og midt i skulpturen er udskåret et øjelignende hul, der fungerer som fuglebad. Den anden vinge strækker sig opad, som om hånden/vingen rækker ud efter hjælp.

 

 

 Pottemageren

 

Tættere på kirkens sydside er der på graven over direktør Aage E. Jensen,

tidligere formand for Knabstrup Teglværk og Lervarefabrik og for Den Permanente Udstilling i København opstillet en keramikfigur, Pottemageren,

udført af maler og keramiker Jais Nielsen (1885-1961). Det vakte en del postyr, så for at blødgøre sindene blev der sat en plade med indskription

fra Jeremias 18,6: ”Som Leret i Pottemagerens haand er I i min haand”. Originalen kan ses på Den Kongelige Porcelænsfabrik.

 

Karlo V. Andersen, Tveje Merløse 18, 5 december 2008, senere ændringer og tilføjelser forekommer.

 

 

   

 Det er et par dygtige gravere, Bent & Nicolai, der står for udsmykning/granlægning til vinteren 2010

    

   Lidt vinterudsmykning 2010   Stjerneskud                       En flot privat udsmykning 2010

       

      Den nye postlov træder i kraft 01. jan. 2012                      Bevaringsværdige sten flyttes 2011        Der vinterpyntes med gran på Frihedskæmpergraven nov. 2011

 

   

           Flyvergraven pyntes flot med TRO                                                           HÅB                                                                      KÆRLIGHED

      

 Nicolai har granpyntet på Fostergraven 2011 til venstre en halvmåne med et barn og til højre en påfuglehale.

 

Kapellet I Tveje Merløse

Skiftende menighedsråd havde i flere år haft ønske om et nyt kapel, til afløsning for det gamle, der var for lille og utidssvarende,

men også bygget sammen med kirkegårdsmuren i den østlige side.

 

Graver Magnus Andersen ved den oprindelige indgangsportal genopbygget i 1882-1885 og det gamle kapel.

se også under Gravere ved Tveje Merløse Kirke.

 

De første skitser blev udfærdiget allerede i 1978, men først den 13. oktober 1980 blev spaden sat i jorden.

Det var arkitekt Leif Bahn, som havde arbejdet med forskellige skitser gennem syv år, som fremlagde et projekt med tre store

glaspartier i facaden omkring en port i samme størrelse og i sort træ. Det faldt ikke i god jord hos kommunens planudvalg,

der fremlagde et ændringsforslag med smalle murede piller i munkesten som kirkegårdsmuren, men menighedsrådet valgt altså den løsning vi ser i dag.

Arkitekten havde samtidig det forslag at bygge et nyt materialehus og værksted, der kunne placeres i forlængelse af kapel, men med en mellemgang. 

Byggeriet blev indviet 1982.

 

           

Kapel med mellemgang og bagerst ses værkstedsbygningen. Flisebelægning i "nedkørslen" er ændret efter byen blev kloakeret.

Byggeriet blev placeret lavt og med mur mod parkeringspladsen, så det lignede kirkegårdsmuren, hvilket har som resultat,

at mange står på parkeringspladsen og spørger efter kapellet.

 

Materialepladsen bestod af et antal stenkummer, der blev overdækket efter skitse af daværende mr.medlem Karlo V. Andersen.

 

 

Naturkirkegården

 

Efter ca. 12 års arbejde i diverse udvalg er "Folden" blevet omdannet til Naturkirkegård og har fået sin helt egen udformning både hvad angår opdeling,

men også med hensyn til "kunstudsmykning". Det blev kirkegårdskonsulent og landskabsarkitekt Torben Michelsen, Krøjerup Overdrev, Sorø,

der fik til opgave at udforme en plan for de ca. 4.600 kvm. Rundt i græsset løber en sti, af chaussesten, der fører til de 6m cirkelrunde urnegravsteder.

Arbejdet påbegyndtes i 2005 og blev indviet søndag den 15. juni 2008 med festgudstjeneste og indvielsestale af provst Finn Dyrhagen.

 

Menighedsrådet havde et ønske om én eller flere skulpturer på den store plæne, og fandt i Holbæk Kunstforenings have på

Æglageret, disse to granitskulpturer af Søren Schaarup. Skulpturerne blev leveret og opstillet mandag den 30. marts 2012.

Pengene til skulpturerne stammer dels fra et testamente fra Gudmund Poulsen, dels doneret af menighedsrådsmedlem Peer Kastholm Olsen.

Menighedsrådet viste skulpturerne frem ved en fernisering efter højmessen, søndag den 17. juni 2012.

Kunstneren har kaldt figurerne " Udfoldning 1 og 2", men der er nogle børn, der får noget andet ud af formerne.

 

                                  Børnene kalder denne skulptur for "kniven"?

 

 

                                                                                       Ups, der kom vist een mere med end beregnet?

  

                                              Denne skulptur kalder børnene for "andenæbet",

 

    Det må være dejligt at kunne lave noget kunst, der sætter tanker igang både hos børn og voksne, ikke?

 

 

 

          Klokkestablen "tjæres" med nogle års mellemrum, og nu er det tid igen her i august 2012.

       Det er ikke nogen billig fornøjelse, idet der kun må bruges trætjære, og det er ikke særligt holdbart.

 

 

 

Tveje Merløse Kirke bliver mere og mere Grøn Kirke, og da det gamle oliefyr, der stod i kælderen under

Den Gamle Skole skulle udskiftes, blev det besluttet at investere i jordvarme til DGS, og varmluft til

vand til Kirken. Varmluftanlægget blev påbegyndt i efteråret 2013.

 

 

        "Blæsehuset" sat på en solid cementsokkel               Indføring i kirken her i hjørnet ved Præstedøren

 

  

          Slanger og rør fra kirken                                                               Skelettet til huset hvor varmepumpen skal stå

 

           

Vægbeklædning færdig, taget bliver med rødbrun metalplader     Graverne "pynter" på skuret med en flot beplantning

 

                            

                           Nu er det næsten ikke til at se det ligner et skur eller ishus

 

Ishus forvandlet til et vikingeagtigt langhus.

I sommeren 2014 har tømrerfirmaet Per S. Poulsen, Holbæk forvandlet det første ishuslignende "skur" til en flot bygning,

der med udgangspunkt i et gammelt langhus fra vikingetiden nu præsenterer sig flot og falder fint i tråd med den gamle Klokkestabel.

 

 

Det kræver akkuratesse at få de lange "spån" til at sidde pænt. Her ses noget af det gamle "ishus" der var beklædt med tynde plader og metaltagplader.

 

 

                        Der lægges tag.                                       Inddækning med kobberplade så det bliver tæt

 

 

       Rygning gjort vandtæt med beg.                             Færdigt arbejde. Lemmen er en inspektionsluge.

 

                          

           Det færdige arbejde føjer sig fint ind i "landskabet" og er pænt skjult af den flotte beplantning.

 

Tilbage til TOP:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkebillede fra nordsiden taget

fra naboen nr. 18´s grund

 

 

 

 

    Kirken set fra p-plads vest ca 2009

 

 

 

Kirken set fra syd(sydvest)

 

Foto er taget over et par år og udvalgt blandt mange.