YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

 

 

 

Langagergaard

 

              

Langagergaard – Mehrløse Byes Jorder 

Langagergaard, matr.Nr. 3 m.fl. af Merløse. Gården eksisterer ikke mere.

Langagergaard var ejet af gdr. Poul Olsen, 1807-1874, der i flere perioder var medlem af Tveje Merløse sogn´s sogneråd: 1848-49-50 og igen i 1853.

Langagergaard lå i Merløse By og var helt i Bindingsværk med Stråtag.

Poul Olsen købte gården i 1839 af Lars Andersen og Poul Olsen´s arvinger overtog gården i 1912.

Langagergaard havde Matr.-Nr. 3  m.fl. af Merløse  og havde

Hartkorn 7 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr.  2½ Alb.

Ejendomsskyld kr. 45.000 Brandassurance for bygninger kr. 11.000

Areal 73 ¾ Td.Ld., heraf Ager 72 ¾ , Have og Gårdsplads 1.

Agermarken drives i en 6 Marksdrift: Brak, Vintersæd, Byg, ½ Roer ½ Byg, ½ Havre ½ Græs og 1 års Græs. Jordens Bonitet er god Lermuld.

Der holdes 20 Køer, 6 Stkr. Ungkvæg og Kalve og 2 Tyre af rød dansk Race, 6 Heste samt 3 Faar. (kilde: Lokalhistorisk arkiv, Holbæk ligesom matrikelkort)

Kilde: Danske Gaarde II samling side 395-396

 

Ellers beskrives følgende:

Ved matriklen i 1805 i Merløse var gården ejet af Rottbøll, proprietær Holbæk Slots Ladegård, og bruger Lars Andersens enke, tidligere fæster var Jens Pedersen.

En samlet lod m. tilgrænsende gårdsplads og have sydvest for byen.

På grunden hvor den lå, er nu graverbolig (senere personalebygning) og parkeringsplads til kirken, Kapel og redskabsbygning, samt areal til udvidelse af kirkegården

(i mange år kaldet Folden).

 

I Realregister på Landsarkivet findes tidligere ejere:

1. Skøde Rottbøll til Poul Olsen 11-6-1867

2. Skøde, skifteattest som adkomst for enken Sidse Marie Pedersdatter 11-11-1880

3. Skøde, skifteattest for Nielsd., Peter, Ole og Hedevig Poulsen 22-5-1913

4. Skøde fra ovenstående til Anders Jens Kristian Jensen 2-8-1915.  (se nye oplysninger efter Fuldmagt fra Sidse Marie)

    Efter branden har Anders Jensen genopbygget gården ved krydset Ringstedvej (idag Valdemarsejrsvej) og 

   Omfartsvejen med navnet Langagergaard, matr.nr. 3a,.

5. Ernst Harms køber gården 22-12-1934 efter realr..

   (gården kaldes i folkemunde Harmsgården efter Ernst Harms, tidligere Merløsegården).

    Det nævnes at han købte jord fra Merløsegården og fik et samlet areal på 132 tdl.(den nye Langagergaard).

 

 

               Her er et par gamle "Udskriftskort" med de forskellige matrikler i og omkring landsbyen fra 1784 

 

 

Luftfoto fra 1939  Brandtomten fra Langagergaard ses øverst til venstre, hvor et lille udhus, eller er det den over-byggede aljebeholder endnu står tilbage.

Langagergaard var nær brandt i 1914, grundet et lynnedslag der antændte del af Bredmosegaarden. (se denne)

Til venstre for kirketårnene ses den gamle degnebolig, der var den første skole i Tveje Merløse, 1716, og har ligget der hvor rhododendronbeddet langs

kirkemuren er i dag(2011).

På tværs hvor der i dag er græsplæne ses den gamle smediebygning og bagerst (øverst i billedet) ses "Den Gamle Skole", bygget i 1855 og er stadig eksisterende.

Allerøverst på billederne skimtes gavltrekanten af ”Hospitalet”

Som det ses har Langagergaard ligget ca. Syd for det gadekær, der er der i dag, 2011.

 

   Gamle billeder fra Thorkild Poulsen

    Langagergaard set fra nord? med møding?                         Langagergaard set fra havesiden i syd

 

 Den gamle Degnebolig fra nord. Læg mærke til indgangshul i muren t/V.(nu er den muligvis overgået til Langagergaard som aftægtsbolig)

 Er personerne Thorkild´s Oldefar Poul Olsen og fru Sidsel med datteren Hedvig? Årstal ca. 1870 erne 

 

  

Kirken set fra Nord med et hjørne af degneboligen. Læg mærke til de små vinduer med 12 ruder.

"Døren" i kirkemuren ses tydeligt, og det indikere at det er her fam. Poulsen har boet da Thorkild har fået fortalt at man kunne gå direkte fra haven

og ind på kirkegården. Huset har jvf. luftfoto ligget her i 1971-74.

 

Gavlbillede af matrikkel nr. 1, der var bolig for degnen, og har været skole fra 1716.

Læreren hed på dette tidspunkt Andreas Hansen Søberg, Listen over lærer og skolevæsenet kommer (se Degneskolen).

Måske har huset været tilknyttet Langagergaard som aftægtsbolig,.

Gården lå jvf. kort og foto syd for gadekæret, der hvor det "nye" kapel og værksted blev bygget.

Lagagergaard brændte ned den 2/5-1931 efter et lynnedslag, og menighedsrådet købte gårdtomten af vognmand Skamstrup for kr. 46.000

 

I 1970 blev der anlagt den nuværende parkeringsplads. Der var en del frugttræer i gårdvænget, et lille hus (ses på foto)og en overbygget ajlebeholder m.m.

 

(mail til Thorkild Poulsen: Thorkilds farfar har sandsynligvis haft lærer Hans Kristian Kappel som lærer, da han tiltrådte 1859 og virkede til nytår 1890,

død 1907, gift med Thora Elisabeth Abelone Kuhl, død 1894. De havde 10 børn.

Fra omkring 1892 begyndte lærerne at hold aftenskole om vinteren for de unge karle og piger.)

 

                         Her er lidt familiefotos af tidligere ejer og beboere Langagergaard.

Til de læsere der ikke kender til tidligere tiders navngivningsmåde, skal oplyse, at såvel drenge- som pigenavne næsten altid gik "i arv" dels indenfor den

nærmeste husstand, dels ud i den nærmeste familie, hvorfor det kan være svært at holde styr på sammenfaldne navne, hvis ikke man har fødselsdatoerne.

 

         

  Poul Olsen, 1807(8?)-1874, og hans hustru  Sidsel Marie Pedersdatter, *1828, datter af gmd Peder Pedersen

                                                       oldeforældre til Thorkild Poulsen

 

På billedet nedenfor er der vist 5 børn. I FT 1860 opslag 72 oplyst af Family Seach Center, Australien, 29. marts 2014,

er følgende opgivet:

Karen Kirstine Poulsen *1841. Hans Peder Poulsen *1847. Niels Poulsen *1850. Peder Christian Poulsen *1855. og

Maren Kirstine Poulsen *1859 alle angivet at være datter/søn af ægteparret Olsen, Langagergaard.

Der angives også at de havde en tjenestekarl Hans Hansen, 23 år, * 1827 (stemmer ikke med FT.1860?) samt en

aftægtskone Margr. Hedevig Larsdatter, 81 år, *  ?

 

 

 Poul Olsens´s børn: Marie-Peter-Hedvig-Ole-Christian                 Farfar Christian, født 21-02-1870, død i Roskilde 1922,

                                                                                 med skolehesten, p.g.a. tilskadekomst med en fod(se nedenfor).

                                                                       Gården i baggrunden kan det være Stradebrogaard,Matr. nr. 7?

Afskrift af original dåbsattest for Christian Poulsen

 

 

      

       Thorkild Poulsen´s farbror Ole Poulsen                                           Thorkild Poulsen´s oldemor

                                                                                   Sidsel Marie Pedersdatter, datter af gmd Peder Pedersen

 

  

                     Familifoto fra 1927                                                   En statelig herre ved trappefoden

Peter-Hedvig-Ole-Bodil(dt. af farfar Christian)-Niels-           v/midterdør i "Den Gamle Skole" der er den nyeste.

Svend Bruun(gift med Bodil-dt Birgitte Bruun gft.Price)

 

           

  Et par fine herrer vist ved køkkendøren         Ja ja man tog også havebilleder dengang når familien var samlet

Thorkild P. far Ole(født Tyskland 1907 og

hans onkel Ole Poulsen

 

  

Den 24 september 2012 har jeg modtaget følgende oplysninger, nedskrevet i uddrag fra "Harald Kidde" af Lene Borring Dragsdahl, fra Thorkild Poulsen:

 

Mormor Jennys far var uddannet mejerist og kom fra en ret stor gård i Sønderjylland.

Hans forældre havde arrangeret, at han skulle giftes med datteren på nabogården, men han stak af hjemmefra med Lene, den husmandsdatter han elskede.

De tog til København og havde en lille slagterbutik med de spegepølser og andre delikatesser, hun lavede.

Senere tog de til Vejle, hvor han grundlagde Blodfoderfabrikken (hans opfindelse).

Min morfar, Christian Poulsen (21.2.1870 til 27.1.1922) som blev gift med Jenny kom oprindeligt fra en gård i Tveje Merløse,

men fik foden i roehakkeren og kunne ikke gå med træsko og blive landmand, så han skulle læse til præst.

Det gad han ikke, men tog en kontoruddannelse, og så kom han til Vejle som inspektør på sygehuset.

Mormor Jenny blev sendt til Lodsoldermandsgården i Rørvig som privatlærerinde, hvorefter hun lærte finere madlavning på et hotel i Vejle.

Hun drev dog ikke madlavningskunsten videre end til at pille rejer. Morfar Christian gjorde den opfindelse, at man kunne lave knapper af resterne efter blodfoderet,

og han etablerede sig med en fabrik i Hamborg.

Under 1. verdenskrig sendte morfar min mormor og deres børn til Danmark og blev selv for at passe på sin fabrik.

Kilde: Thorkild Poulsen og Lene Borring Dragsdahl - se evt. www.haraldkidde.dk og markér Harald og Lul.

 

 

Den 20 oktober 2012 har jeg fra Steen Hegnet Knudsen, Svogerslev modtaget forskelligt materiale vedr Stradebrogaard,

deriblandt en affotograferet fuldmagt, udstedt af Sidse Marie Pedersen.

 

Den lyder i afskrift:                             Fuldmagt

 

Undertegnede, Sidse Marie Pedersen, Enke efter Gaardejer Poul Olsen af Merløse,

befuldmægtiger herved min Søn Gaardbestyrer Niels Poulsen, Merløse, til paa mine

Vegne at underskrive som Kautionist og Selvskyldner den Obligation, stor 10,000 Kr,

skriver Ti Tusinde Kroner, som "Langerød Andelsmejeri"

udstede til Holbæk Amts økonomiske Selskabs Sparekasse for Laan af denne Kasses Midler,

og skal hans Underskrift inden denne Obligation attesteres være fuldt forbindende for mig

og paadrage mig solidarisk Selvskyldnerkautionsforpligtigelse overfor nævnte

Sparekasse for det ovenanførte Beløb og efter Obligationens nærmere Bestemmelse.

 

Merløse d. 16. Juni 1889    sign:  Sidse Marie Pedeersen

                                                   enke efter Gaardejer Poul Olsen Merløse

Til vitterlighed:   sign: Hans Hansen   Niels Christiansen

 

Afskrift slut. 

 

Den 14. november 2012 har Birgitte Bruun, som er oldebarn til ovennævnte Christian Poulsen og barnebarn af Bodil Bruun og Svend T. Bruun sat sig i forbindelse

og har kunnet bidrage med nye oplysninger vedr. familien. Herom senere når oplysningerne tilgår.

 

 

Maj 2013 har jeg modtaget en del oplysninger fra landskabsarkitekt MDL MA Lars Borgen, Vadum, der  har givet tilladelse til at følgende dokumenter må vedlægges.

Jeg har ændret teksten fra kursiv til ret og i størrelsen for tydeligere læsbarhed.

 

 

                     

                                                                         M I N   F A M I L I E

                                            Med ANETAVLEN udført i ÅR 2013 sætter jeg focus på nogen i min mors familie.

 

 

Ved familiens hjælp er det gennem et par år lykkedes mig at samle oplysninger om familien gennem mere end  100 år.

 

 

                             BRUGSANVISNING TIL ANETAVLERNE:

 

EKSEMPEL:

                                                                                       Allan B.C. 19.9.1969- g. 4.4.1998 m. Pernille Elvensø 13.9.1972

1.LED          

                      2.LED          

                                            3.LED          

                                                                 4.LED          

                                                                                       5.LED

Alle personer er noteret med fulde navn, børn i 5.LED dog kun evt. med efternavnes forbogstaver

samt med dato for fødsel - og evt. dato for død.

Ved personer med flere fornavne er kaldenavnet markeret eller understreget, for enkelte personer er deres "kælenavn" / kaldenavn noteret.

 

RØD markeret betyder, at                       oplysningen ikke er helt fyldestgørende eller korrekt.

BLÅ markeret betyder                              Mine blodsforbundne slægtninge fra ældste stamane at regne

 

g.(dato) m. betyder naturligvis:               gift og så bryllupsdatoen med

 

Jeg håber at ovenstående forklaring gør Anetavlerne forståelige / læsbare. Lars Borgen/12.12.2000                     

                    

                     S L Æ G T S T R Æ    f o r   A N D E R S   J E N S E N

      som ejede og boede på Langagergaard i Tveje Merløse fra 1915 til 1934

 

Christian Jensen (bonde) f. på Perlen i Skamstrup ca. 1855?-10.5.1894,

g. ca. 1887-88? m. Stine - Mette Kirstine Andersdatter f. på Kildegaarden i Hanerup 14.6.1862-7.1.1925

 

Anders Jørgen Krestian Jensen (bonde, gdr.ejer) (f. 2.3.1890-1969?),

g.m. 1) Augusta (datter fra Merløsegaarden), - ingen børn, skilt ca. 1928-30,

g.m. 2) Esther,

1 dreng (mor og barn døde 1931?),

g.m. 3) Olga, 4 børn:

Jens,

Anders,

Ellen og

Esther

 

Ellen Hansine Kirstine Jensen (medhj. hustru) f. 16.01.1892-22?.11.1968,

g. 2.11.1916 m. mejeribestyrer Hans Henrik Jensen, Bjerre, Svallerup Sogn, 4 børn:

1 dreng (dødfødt),

Helge Jensen 1919-1919 (levede 8 dage, begravet på Sæby kirkegård)

 

Erna Borgen (Christensen til 1968) f. Jensen (sygepl.udd.) 8.9.1920-28.12.2011,

g. 8.4.1944 m. Tom Borgen (Christensen til 1968) (bankudd.) 28.11.1917-16.6.1998, 3 drenge:

Hans Peter Borgen Christensen 5.1.1945-,

g. 22.1.1966 m. Sonja Christensen f. Andersen 25.9.1947-, 3 børn + 7 børns børn

Svend Borgen f. Christensen 22.8.1946-,

g. 1) m. Kirsten f. Jacobsen, skilt ca. 1970

g. 2) 19.2.1972 m. Hanne Borgen f. H. Mortensen 22.2.1945-, 1 søn + 2 børnebørn

Lars Borgen f. Christensen 20.7.1948-, ugift (anetavlens forfatter) 

 

Ammy Mortensen f. Jensen, (medhj. hustru) 20.10.1928-5.9.1991,

g. maj 1947 m. Gunnar Mortensen (husmand) 16.3.1924-18.3.1993, 3 drenge:

Jørgen Mortensen 2.7.1947-13.4.1977, (gartner), ugift, ingen børn

Mogens Mortensen 6.9.1948-, (smed),

g.15.12.1990 m. Kirsten Bjerregaard M. f.Bjerregaard 14.2.1958-, 4 børn

Henrik Mortensen 1.4.1956-, (smed),

g. 5.9.?2010 m. Lina f. i Thailand, 0 børn.

Frederik Jensen f. på Perlen i Skamstrup 17.7.1853-28.10.1944, (bonde), (Stines anden ægtemand),

g. 1895-96? med sin brors enke Stine - Mette Kirstine Andersdatter, (se ovenfor under Christian Jensen), 1 datter:

 

Anna Boline Jensen f. Jensen f. 22.10.1897-10.5.1931,

g.1919 i Aagerup kirke m. Jørgen Christian Jensen (gd.ejer) f.22.10.1890-12.3.1975, 3 piger:

2 piger (dødfødte), så

Inga Nielsen f. Jensen (udd. oldfrue, bonde) f. i Aagerup 16.12.1922-, 1 barn u.f. ægteskab:

Annegrethe Larsen (f. Jensen?) 20.2.1948,

g.1.5.1971 i London, Ont., Canada m. Allan Lyders Larsen (bonde og busfører) f. 1.5.1944

på Lundegård v/Ringsted, - 2 børn.

g.22.11.1948 m. Børge Henning Nielsen (bonde) f. 4.5.1919 på Nørhågård,

Elsemarie Nielsen f. 26.8.1949-31.10.1970 (dræbt ved trafikulykke i Canada) og

Per Allan Nielsen (flypilot i USA) f. 21.11.1952-,

g.30.12.1983 m. Suzanne f.Marie Roy f. 10.7.1952 i Montreal, to børn.

Faster i Skamstrup, som jeg ikke ved noget om

 

Dato: 23.5.2013  

Lars Borgen  landskabsarkitekt MDL MAA  Egevænget 20  DK 9430 Vadum   E-mail larsborgen@turbopost.dk

 

 

Anders Jørgen Krestian Jensen (min mors mors storebror) (f. 2.3.1890-1972?).

Født på Perlen i Skamstrup sydvest for Holbæk.

Bliver storebror, får en søster Ellen Hansine Kirstine den 16.1.1892

foråret 1892 Mistede som 2-årig sin far Christian.

Flyttede med sin mor over til sin onkel Frederik på Frydensberg i Aagerup.

ca. 1894 moderen Stine giftede sig med Frederik, og der skiftes med børnene Anders og Ellen, hvis fædrende arv bindes i Overformynderiet.

22.10.1897 Bliver halvstorebror til Anna Boline

 Familiebillede med Frederik Jensen og Stine foran Anders, Ellen og Anna.

Anders og Ellen adopteres af Frederik Jensen

ca. 1911 Anders får frigivet sin fædrende arv

ca. 1914? Blev gode venner med mejeristen Hans Henrik Jensen

Køber (skødet dateret 2-8-1915) for sin fædrende arv (samt givetvis en stor arvepart fra sin mor, da han i 1919 jfr. moderens testamente ”

har givet afkald på arv efter mig”) proprietærgården Langagergård i Tveje Merløse med lidt mindre end 132 tdl..

Det er en firlænget stråtækt gård lidt vest for kirken i Tveje Merløse by.

Søster Ellen bliver husbestyrerinde et år, indtil hun 2.11.1916 gifter sig med Anders’s ven Hans Henrik, der nu fungerede som mælkedommer i Holbæk Amt (pr. cykel).

 

ca. 1917? Anders gifter sig med datteren fra nabogården Merløsegården, den fine Augusta.

 

  Anders bliver skilt fra Augusta (vist midt i 20’erne),  Anders gifter sig igen, nu med Esther, Anders får en søn

 

1931 Anders Jensens ANNUS HORRIBILIS

Først brænder den firlængede gård ned til grunden efter lynbrand d. 2.maj, intet reddes

           

          

1931 d. 10.maj Anders mister sin søster Anna ved sygdommen MS – Muskulær Sclerose

Derefter mister Anders sin kone Esther samt en lille søn ved sygdommen Rosen (tidspunktet kendes ej)

 

Anders genopfører i 1931-33? gårdens bygninger, nu som gulstens firlænget gård uden for byen,

lige ved vejkrydset mellem Kalundborgvejen og Slagelsevejen (over Ruds Vedby).

 

Stuehuset i første omgang spartansk i forhold til gårdens størrelse.

 

 

Anders gifter sig igen, nu med Esthers søster Olga

Pr. 22.dec. 1934 sælges gården, da uheld med driften samt de store omkostninger ved genopførelsen (forsikringssummen dækkede ikke en ny gårds driftsbygninger)

truer med økonomisk ruin, istedet købes den kun ca. 80 tdl. store Rugtvedgården i Udby på Tuse Næs.

 

 

 

 


Nær gården ligger Tuse Mejeri, hvor Hans H.Jensen havde været førstemejerist.

Med Olga får Anders fire børn, Jens, Anders, Ellen og Esther

ca. 1946 Anders overtager indboet fra sin "far Frederik"s bo, da Ellen ikke har plads til de mange møbler, som hun arvede ved Frederiks død.

Anders går på aftægt og flytter til et hus i Udby over for gården, som overtages af den ældste datter og hendes mand.

1969 (eller 1970 eller 1971-72?) Anders dør og begraves fra Udby kirke (søster Ellens Ammy og Erna deltager)

 

Om Langagergård fik jeg følgende ud af min mor (Anders Jensens søster Ellens datter Erna) d. 25/2-2008:

 

Når jeg gik ud gennem porten i nordlængen lå kirken til højre med klokkestablen til venstre for kirkens to høje tårne.

Til Langagergård hørte en meget stor have, nærmest en park.

 

Det var på Langagergård, at min far i nogle år ”havde sit skab stående”, d.v.s. at han boede her, når han ikke var længere væk i sit

arbejde som mælkedommer i Holbæk Amt.

For Anders var hans bedste ven, … og Anders havde jo sin yngre søster boende som husbestyrerinde, og hende havde far et godt øje til.

De blev jo da også gift i 1916.

 

Og om indretningen af stuehuset:

Fra gården kom man ind i en gang, og herfra ud mod haven lå det store køkken. Mod gårdspladsen var der vist en Folkestue,

og der var også et stort bryggers og en rullestue, hvor der også var store dragkister med klæder og kørepelsene opbevaredes også her.

”Øverstuen” lå længst mod sydvest, og der var også en stor fin spisestue.

Morbror Anders og Augusta havde deres eget soveværelse, men jeg ved ikke hvor det var. Der var dobbelt das i en af udlængerne.

Når vi hentede æg, så gik vi ud af bryggersdøren til gårdspladsen og til venstre, der må også ha’ været en port i den længe ud mod den nye

fritliggende lade, som morbror Anders lod opføre mod vest, - og den alene stod tilbage efter lynbranden i 1931 (rettet af LB).

Kun en smeltet sølvklat fra navnepladen til det fine standur var tilbage fra stuehusets inventar, da branden var slukket.

Gårdens besætning og alt indbo var gået tabt, morbror og hans husbestyrerinde havde kun det tøj de var sprunget i ved brandens opståen.

Men de kunne straks flytte ind i et lille hus, som hørte til gården og som tilfældigvis stod tomt.

Det lå også i Tveje Merløse og blev ellers brugt til beboelse for gårdens folk.

Om branden fortæller Erna, at hendes onkel Anders ud på natten under et voldsoms tordenvejr var vågnet ved en underlig knitren,

og så havde han set et ildskær. Straks sprang han op og i det tøj som lå ved sengen, og ud for at redde ”hvad reddes kunne”,

men det var nærmest intet. Næsten hele gårdens besætning indebrændte, og alle bygninger med indhold af afgrøder, redskaber og indbo,

- den nye lade undtaget – blev flammernes bytte. Den morgen pakkede min mor (hans søster Ellen på Bjerge Mejeri) familiens bil fuld af

alskens fornødenheder, fra undertøj til saks, nål og tråd, min far kom ikke på arbejde i mejeriet den dag, …

og da de kom hjem erindrer Erna, at de begge græd, hun havde aldrig før set dem så ulykkelige.

Gården blev genopført ude ved omfartsvejen, og med et stuehus med skrabet indretning, ”for det kan komme, når der bliver bedre råd”.

Det blev der aldrig for morbror Anders, og nogle få år senere blev den store proprietær-gård opgivet, - solgt -, og i stedet købtes den

”kun” 80 tdl. store Rugtvedgården i Udby på Tuse Næs.

 

se et af de gamle matrikelkort                             Langagergaard ligger v/krydset midtfor t/højre

 

1928 Kort                               /                     Luftfoto af området med Langagergård -gården fra 1933-34 herover, ½ km syd for Tveje Merløse