YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Fotoudsnit af kort over

Mierløse Byes Jorder 1784.

 

 

 

                                                 Merløse Herredes historie kort fortalt.

                                                                       Merløse Herred var et stort Herred, idet det dækkede hele 23 sogne

 

                                                                              

                                                                                      Dette er et gammelt foto fra ca 1870-1880

                                                                                       lev. af Thorkild Poulsen Langagergaard

 

Er det muligt at Merløse er opstået som det var almindeligt, nemlig som en eller flere store kvægavlsgårde, der blev lagt ud i nærheden af de fugtige græsgange,

der var i det sydlige opland? Når man betragter landskabet ses det at jorden mange steder er meget mørk, hvilket kunne tyde på lidt mose og derfor fugtig bund,

men dybt nede ligger der ler af forskellige kvaliteter. Hvis man ser, hvor de resterende gårde (og det der har været gårdbrug) ligger, ses det at de ligger på små

forhøjninger, ligesom andre bebyggelser med få undtagelser gør det.

Senere ved overgangen til agerbrug har disse gårde med boliger for ansatte udviklet sig til mindre landsbyer, godt nok ejet af skiftende herremænd.

 

Albert Thomsen har en beskrivelse, (Bind I side 19) af de forskellige "bynavne", således skulle alle "LØSE"- byer være opstået i sidste del af Jernalderen i den

såkaldte "Folkevandringstid".

"Torpe"-byerne og herunder "RUP"-byerne er aflæggerbyer rundt om Løsebyerne.

Nu findes der næsten ingen Torpe-byer mere, men Allerup,Springstrup, Tåstrup o.s.v.

er der ligesom "RØD"-byerne, der betyder en rydning i skoven f.eks. Langerød og Vipperød. 

 

Merløse Herred har sammen med sognet og især landsbyen ført en omskiftelig ejerkreds, idet tidens ejere har mageskiftet og  handlet alt efter forgodtbefindende,

eller måske p.g.a. konkurs.

Herredet har ”aner” tilbage til både Antvorskov Kloster, der vel var det absolut største og rigeste, idet det ejede næsten hele Sjælland,

Ringsted Kloster en kort overgang, Skovkloster (meget lidt) og Sorø Kloster, idet sidst nævnte har ejet Herredet i Middelalderen, (se Absalons gavebrev den 8. juni 1199).

 

Antvorskov Klostergods ejede/bestod af: 14 sogne, 31 byer og 82 gårde, heraf 3 i Merløse. 

Skovkloster ejede tidligere 1 af gårdene i Merløse., (se mageskifte Johan Oxe).

Sorø Kloster ejede 11 gårde i Merløse, 8 i Ulstrup og 9 spredt på Stripperup, Grubetorp og Tåstrup. (navne moderniseret)

 

For Merløse Herreds vedkommende blev en gård her solgt af Jacob Norby i 1511 sammen med en gård i Østrup.

Johan Oxe mageskiftede en gård i Snevre med en her i Merløse, og i 1495 mageskiftedes en gård i Merløse med Skovkloster,

hvor Antvorskov Kloster fik gården i Merløse.

Antvorskov Kloster havde på et tidspunkt også gården Søgård, der nok har ligget ved Bysøstræde i Holbæk.

Skal ikke forveksles med godset Søgård i Sdr. Asmindrup.

 

Af tilknytning til de forskellige godser kan nævnes Løvenborg, Eriksholm/Vinderup og herunder Holbæk Slots Ladegård som de vigtigste rent ejermæssigt.

 

Fra Merløse Herreds historie vedr. kirkesogne nævnes det at Bispedømmets indtægter af Merløse Herred var baseret på len og tiender fra sognekirkerne.

For Tveje Merløse angives i år 1100, at Bispetiende og Patronatsretten tilkom Sorø Kloster.

(Patronatsret vil sige: Hvem har ret til at udnævne præsten, og årstallet er kirkebygningens oprindelsesår??-årti).

Bispegodset benævnes bispens Strandlen. Her til Strandlenet hørte 3 gårde i Tveje Merløse og 1 i Ulstrup.

Desuden ejede bispen 1 gård i Skrepperup.

Domkapitlet noterer at Birgitte præbende ejede 1 gård i Merløse, Syv præbende har afgift af kirke og præstegård. Skt. Gertruds Alter ejer 1 gård i Merløse.

 (Præbende betød i den katolske kirke, ejendomme, hvis indtægter tilfalder kirkeembedet) - (Kilde: Allers Ill. Konv.leksikon, bind V side 175 øverst).

 

Jflg. matriklen fra 1682 var der i Merløse 7 gårde, 2 huse, 69 tdr.l. I Langerød 4 gårde, 2 huse, 28 tdr.l.

I Tåstrup 6 gårde, 1 hus, 57 tdr.l. og i Hellestrup(del af "byen") 1 gård, 0 hus,10 tdr.l. og på Holbæk Ladegård 1 gård, 0 huse, 115 tdr.l. 

I alt 19 gårde, 5 huse, 279 tdr. hartkorn.

 

Eriksholm blev tidligere kaldt Vinderup, der var navnet på landsbyen. Denne  blev nedlagt, da hovedgården blev oprettet formodentlig ca 1392.

Den nævnes igen i 1400 sammen med Peder Jensen af Vinderup. Vinderups historie er uvis, men der har muligvis været tale om krongods.

Vinderup må sandsynligvis ikke forveksles med det Vinstrup, der i dag ligger syd for Sdr. Asmindrup.

 Eriksholm gods har i 2013 udgivet en bog med slottets historie.

 

Strandlen under bispegodset.

Under Roskilde bispestol hørte Tølløse  Strandlen i Merløse Herred. Til tider var det et selvstændigt len, til tider hørte det under Tølløse Len.

Lenet var oprindeligt et pant, bispen havde fået fra Johannes Magnus af Skærsø(på Mors), ridder Jens Krumpen og Iven Bryske. Lenet var meget lille.

Hovedgården var Strandlen og byerne Ulstrup med 1 gård (er nu forsvundet) og Tveje Merløse med 3 gårde hørte til Strandlenet.

Hvem der har ejet Strandlenet før bispestolen fik det vides ikke med sikkerhed. I kong OLUFS DOM FRA 1377(Breve fra Roskildegård Ø.1)

er der nævnt mere gods, end lenet omfatter ifølge jordebogen, nemlig sognebyerne Ågerup og Grandløse.

Før 1371 nævnes som tidligere ejere Johannes Magnus Skærsø, Jens Krumpen og Iven Bryske.

I 1371 – 1377 var Fru Inger Skærsø, datter af Johannes Magnus og enke efter Ove Steeg ejer af Strandlenet.

Ingers datter Margrethe, enke efter Otte Jensen, forhøjer pantet 1403. (Om det er før eller efter bispen ejer pantet, vides ikke)

I 1377 afsiger Kong Oluf dom om at bisp Niels har ret til pantegodset. Det omfatter det, som senere kaldes Strandlen.

Bisp Niels pantsætter gods i Strepperup, Arnakke, Tåstrup, Merløse, Ågerup og Dragerup.  

 

I Holbæk Lensregnskab står, at Frederik den 3´die udsteder et ansættelsesbrev til Erik Banner af Boserup, der bliver den sidst udnævnte Lensmand.

Lenet omfatter Kronens Lehn, Holbæk og Ilsøe Lehn og dets tilligend bønder og tjenere. Underskrevet i Kjøbenhavn den 12. man 1658.

 

Danske byer og deres mænd, 1918 nævner at: Lensmand Holbæk Slot, Christoffer von Festenberg Pax, ejede også Holbækgården, mat. 6,

på hjørnet af Labæk og Markedspladsen senere Harboes gård, og senere igen et kendt gæstgiveri.

Mat.nr. 6A har tidligere ligget i Merløse by som mat.nr 11 hvor stuehuset lå, udflyttet i 1700.

 

Omkring1100-tallet var området en del af Hvideslægtens jorder, og den 8. juni 1199 nævnes Holbæk for første gang, idet Absalon i sit gavebrev skænker

en del af sit fædrenegods til Sorø Kloster: "curiam Holbek cum attinentibus villulis Metheløse, Grubethorp, Tostethorp og Ulffsthorp".*)

De 4 nævnte landsbyer menes at være

Methelsøe = Merløse inkl. kirken. Grubethorp i 1307 kaldet Krupæthorp idag Krøjerup i Sdr. Jernløse Sogn. Tostetthorp er muligvis Tåstrup i Merløse og

Ulffstorp er en forsvunden landsby et par km øst eller sydøst for Holbæk (muligvis Lillevang).

 *)Kilde: Albert Thomsen bind I side 26.

 

Fra 1205 – 1220 mageskiftes Holbæk Ladegård til Ringsted Kloster, og igen i år 1205 – 1661 bliver det meste af godset mageskiftet fra Sorø til Kronen.

Holbæk Slot antages at være anlagt af Valdemar II og blev hovedsædet for det senere kongelige Holbæk Len, der dækkede Merløse og Tuse Herreder.

 

Den 17. december  1375 blev Merløse igen skænket væk. Denne gang var det Nicolaus Skeples, der sammen med sin broder Erik Skeples

overdrog Holbæk Slot med Merløse Herred, Øen Barderø (Ouro, i dag Orø) og Holbæk by til dronning Margrethe, der ugen efter mod kvittering

fra hr. Henning van Butbusch afhændede det hele for en gæld på 400 lødige Mark.

 

Magnus Packs skriver i sin jordebog i 1635 - 1636, bl.a. om Merløse Herred at der her i Merløse er 8 Bønder, mølleren Søren Degn samt 6 Gadehusmænd. - -

- under Slottet (Holbæk) var der 100 gårde og 78 huse, 2 kirker, 2 møller, 4 smedier og 2 degneboliger.

 

I 1729 solgte Kong Frederik den IV Holbæk Slots Ladegaard, med den tilhørende Tveje Merløse kirke til privat eje.

Køberen var sandsynligvis en af godsejerne til Eriksholm (Gregers Juel, død 1731 eller sønnen Peder Juel, der overtager og sælger igen i 1752).

F. Rottbøll , cand.jur, køber Holbæk Slots Ladegård i 1839 for 168.000 Rdl. og ejer den til sin død i 1866.

Han solgte først en stor del af fæstegodset og  dernæst blev avlsbygningerne nyopført i 1850.

Det skal nævnes, at Rottbøll udmatrikulerede mange boliger (ca. 20) til ansatte ved godset til en billig penge, og de havde derfor deres egen jordlod.

Godsejer G. Ree køber i 1882 Ladegården, hvorunder Tveje Merløse kirke hører.

 

I 1892 sælger godsejer G. Reé kirken til Stiftsmidlerne for kr. 20.000-, og det var starten på den store ombygning og renovering,

idet kirken var i en sørgelig forfatning med bl.a. store revner i tårnmurene.

Samtidig blev et stykke jord foræret, så klokkestablen kunne opføres uden at genere nogen af de omliggende grave.

Resten af Ladegården sælges i 1912.

 

Holbæk Amt bestod efter 1660 af det gamle Holbæk Len med Herrederne Merløse(uden Orø, der hørte til Jægerspris Amt) og Tuse.

Henrik Thott til Boltinggård fik tilskødet Holbæk Ladegård med en del andet gods og blev i 1660 udnævnt til Stiftsamtmand over Århus Stift.

 

 

Afsnittet om Holbæk Slots Ladegaard er tilføjet januar 2014, efter gennemgang af dokumenter fra Klarskov Nielsen.

 

Holbæk Slot og Ladegaard

Dette er ikke en udtømmende eller kronologisk gennemgang af Slot og eller Ladegaard, ligesom årstal enkelte steder kan divergere, da oplysninger

er hentet fra mange forskellige kilder. Der vil være mange oplysninger, der gentages under såvel Eriksholm, Løvenborg og Tveje Merløse.

Kong Valdemar køber en grund udenfor Holebech by i 1231, til opførelse af en borg, der vil ligge godt placeret i bunden af en fjord,

så datidens krigsskibe nemt kunne komme på land og i søen.

Holbæk Ladegaard var fra 1676 til 1706 ejet af Løvenborgs ejere, og i 1706 overtog ejeren af Eriksholm, generalmajor Gregers Juul

(har Gregers Juul mon ”kun” været forpagter, eller haft godset som Lehn?) ejerskabet af Holbæk Ladegaard, og besad både Holbæk Ladegaard

og godset Eriksholm indtil sin død i 1731, hvor hans søn Peder Juul overtog begge godser, men sælger igen i, hvilket fremgår af

Sjællands Landstings Skødeprotokol af d. 14. maj 1752.

Købesum blev fastsat til 70.000 rigsdaler.

Kong Frederik den IV, sælger i 1729 Holbæk Slot og Ladegaard med tilhørende kirke (Tveje Merløse) til privat side,

har muligvis været til Gregers Juul, eller Peder Juuel, der var kongelig kommisær.

I ”Kronens Skøder” står der den 6. marts 1719, at generalmajor Gregers Juul til Eriksholm, for skøde på matr. Nr. 5 i Merløse,

(den nuværende Højagergaard, se denne)

Holbæk Slot med Ladegaard og Eriksholm bliver solgt til Hr. Konferenceråd Hans Seidelin i 1752.

Seidelins svigersøn, Hans Diderich Brinch-Seidelin, oprettede i 1753 et stamhus af de to godser sammen med Hagestedgaard.

Svigersønnen efterfølges af Hans Brinch-Seidelin, der var en kyndig og anseelig godsbesidder.

I Hartkornsspecifikationen af 30-6-1789 udtaler ejeren af Holbæk Slots Ladegaard og Eriksholm, tilfredhed med kommissionens indstilling

vedr. hvilke huse der hørte til Holbæk eller Merløse. (se Merløse kirkebog. Der kan være lidt navneforvirring, når flere hedder næsten det samme).

Jf. brandtaxation den 29. november 1800 over Holbæk NySlots Ladegaard, er gaarden ny opbygget af ejeren, Hr. Etatsraad Brinch-Seidelin.

I 1809 solgtes Holbæk Slots Ladegaard til Hr. Etatsraad H. P. Kofoed, der havde tjent en formue som skibsfører.

Han døde i 1812, og hans hustru Marie (stedder nævnt Marie salig Kofoed).

Kofoed ejede samtidig Aastrup gods, jf. fæsteprotokol fra Ladegaarden, hvori husmand Niels Erichsen, soldat ved hvilende Bataillon,

lejer mark nr. 4. 1 rd. 66 sk. med hus og tilhørende omliggende jord 8 tdl. geometrisk mål.

Fæstebrevet er underskrevet: Aastrup d. 15-10-1813 Marie salig Kofoed og Niels Erichsen med vedholden pen,

og som laugsværge i dette tilfælde Christian Grønbech – Datum ut supra.

Fru Marie Kofoed nævnes som en meget dygtig besidder, der førte godserne fint gennem den store landbrugskrise fra 1818 - 1828.

Holbæk Slots Ladegaard var ejet af fru Kofoed, jf. udskiftningen ved matrikuleringen 1844. (se ”Danske Gårde” 1907.

Matr.nr. 1   Fru Kofoed med forpagter Lars Jensen

Matr.nr. 1a Proprietær Rottbøll med forpagter Dons (Rotbøl staves nogle steder kun med 1 T og 1L)

Matr.nr. 3-4a-og 4b ejer Rottbøll med arvefæster købmand L. C. Smith.

Cand. Jur. F. Rottbøll køber Holbæk Slots Ladegaard i 1839 for 168.000 Rdl. og ejer den til sin død i 1866.

Rottbøll frasælger en stor del af fæstegodset, og avlsbygningerne nyopføres i 1850 ?

(måske har de været brændt et par gange, se brandtaxationen af 1800).

Avlsbygningerne blev på et tidspunkt også flyttet længere mod vest i forhold til hovedbygningen.

Rottbøll udmatrikulerede i forbindelse med opførelsen af avlsbygningerne (se brandtaxation af 1800) 22 jordlodder hver på 6 – 9 tdl. til ansatte ,

der som en del af prisen forpligtigede sig til 3 arbejdsdage pr. uge. (se matriklen 1844 med matrikel nr. og navne på beboere mellem 1806 - 1809). 

Hvem der har ejet Ladegaarden fra 1866 er ikke præciseret, men kan være godsejer Sønnichsen, der på begæring af sin slotsforvalter

Danekeret fremlægger et skøde af 14. august 1877 tinglæst d. 16 s.m., ifølge købesum for den samlede ejendom m.m.

har andraget 650.000 kroner, i forbindelse med taksering af 13. juni 1878. I dokumentet er også anført:”

Et såkaldt Hospital i Meerløse by har fri bolig for 8 Lemmer, samt brændselsgodtgørelse til hver a 10 kr.”

Godsejer G. Ree køber Holbæk Slots Ladegaard og herunder Tveje Merløse kirke enten efter taksationen eller i 1882

for den nette sum af 740.000 kr. vistnok kontant.

Godsejer Ree sælger kirken i 1892 til Stiftsmidlerne for kr. 20.000,- og det bliver starten på den store ombygning, der varede fra 1892 – 1895.

Pr. januar 2014 har jeg fra Finn Erik Larsen, Vipperød modtaget en stor samling dokumenter fra Klarskov Nielsen,

som var svigerfader til provst Finn Dyrhagen, Ågerup, vedr. Tveje Merløse og omegnssogne.

Ligeledes fulgte en masse lysbilleder fra såvel Tveje Merløse som omegn med.

 

Der er en enkelt samlet bog i spiralindbinding med sort ryg. Den er meget anbefalelsesværdig.

Disse dokumenter og diasbilleder vil blive overdraget til Lokalhistorisk Arkiv på Holbæk Bibliotek.

 

Kilder: Fra nettet er hentet    

            Roskildehistorie.dk/gods/kirker/herredssogne/Merloese

            Roskildehistorie.dk/gods/bispegods/herreder/Merloese/Strandlen

            Roskildehistorie.dk/gods/klostergods/Merloese/Holbaek

            Roskildehistorie.dk/gods/adelsgods/Merloese/Eriksholm

            Roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/Antvorskov/herreder/Merloese

            Roskildehistorie.dk/gods/oversigt/kronlen.

            Fra biblioteket - Lokalhistorisk arkiv er hentet:

            Albert Thomsen, Holbæk Købstads Historie Bind I 1936-37 og Bind II 1936-42

            K. Klarskov Nielsen, tre hefter/blå bøger

            Allers Illustrerede Konversationsleksikon af 1909, bind V.

            Danske byer og deres mænd, 1918.

 

Til TOP:

Således sammenskrevet af Karlo V. Andersen, Tveje Merlsøe 18, 4300 Holbæk, den 23 november 2011 til hjemmesiden.

Tilføjelsen vedr. Holbæk Slots Ladegård er fra januar 2014, efter gennemgang af udleverede papirer af Klarskov Nielsen.