YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

 

 

 

 

 

                                        Højagergård Tveje Merløse nr. 8, matr. nr.5a m.fl.

 

                            

 

Højagergård hed oprindeligt, jvf. det gamle matrikelkort, Hjælmager og havde/har matr. Nr. 5.

Gården er den eneste der i dag, 2011, drives som landbrug. Den ligger nordvest i byen, nær gadekæret, med en vej, der har gået norden om gården

til Langerød, men nu kun er en græsklædt gang-/cykelsti, af nogen kaldet skolestien andre kirkestien.

I havens Nordlige hjørne er en høj, der altid har været betragtet som en oltids- eller gravhøj. Den har endda været udgravet og undersøgt, men er/har altid kun

været en forråds- eller kartoffelkule, bygget af en af de tidligere ejere. Så der er altså ingen fredning gældende.

På højen er der sat en propel fra den Mosquito, der faldt ned ude på marken den 27 jan. 1943.

 Det er Magnus Sønderby, der viser propellen fra flyet frem.

 

I matriklen af 1844 ejedes gården af Rottbøll, Holbæk Slots Ladegård, og der nævnes 2 fæstere, Christoffer Jensen og Peder Pedersen.

Der var 65 tdl. og 13100 Kv.al. Gl.hk. var 10 td., 6 skp., 1 fjk., 2½ alb. Nyt 8,2,0,1/4, med tilgrænsende gårdsplads og have.

Forandret C.Fol.125.

 

Eriksholm ejede Holbæk Ladegård og dermed også Tveje Merløse med gårde og huse fra 1706-1809.

Den første fæster, der kan findes er Lars Sørensen. Han er fæster indtil den nye fæster,

Lars Nielsen får fæstebrev 1. juli 1773, ifølge "Fæsteprotokol for Eriksholms gods 1758-1848".

 

Næste fæster er Christopfer Jensen fra 24. feb. 1803 til 14. feb.1822, hvor Peder Pedersen får fæste under Holbæk Ladegård.

 

1. Ifølge skøde af 27. juli 1857 bliver Peder Pedersen ejer af gården.

2. Fra Landsarkivet viser udskrift af "Afståelse og Købekontrakt" af 20. marts 1862, at

    Peder Pedersen skøder gården til sin svigersøn, Niels Christiansen, fra Krøjerup, som har

    "ægtet min datter Ane Pedersen, den mig tilhørende gård matr. nr. 5 i Tveje Merløse".

    I skødet betinger Holbæk Ladegårds ejer, at han (må være Niels) skal modtage og aflede

    vandet fra godsets marker og vedligholde hegnet imellem hans jorder og hovedgårdens

    marker. Ingen sten må fjernes fra gærdet.

3. Efter Niels Christiansen død, er der skøde fra enken Ane Pedersen til Hans Christian    

    Nielsen.

4. Der er skifteattest 5. okt. 1931, som adkomst for enkefru Anna Nielsen. Her er også nævnt

    et hus, matr.nr. 11b, der ligger ved gården.

    (det må være Tveje Merløse 6, hvor Karen og Niels Sønderby bor i dag).

5. Valdemar Nielsen overtager gården efter sin mor den ??

6. Skøde 13. marts 1961 fra N.C. Valdemar Nielsen til Magnus Sønderby Petersen, der i mange år

    var forvalter på Holbæk Ladegård.

7. Skøde 25. juni 1991 til Hans Davidsen Rasmussen, heri jord fra matr. nr. 4, som blev tillagt i

    1972. Hans Rasmussen er gårdens ejer pr. d.d. 2011.

 

NB. Efter en brand, i forbindelse med at der skulle bygges en længe, blev der fra Museet i Holbæk undersøgt, om der skulle have været ældre bebyggelser

nord for Merløse by, og det havde der!

Der blev fundet ting fra sten- bronze- og jernalder med stolpehuller, hvor det ser ud til at byen har været flyttet nogle gange.

 

Kilde til ovenstående: K. Klarskov Nielsen, Danske Gaarde II samling side 396,Lokalhistorisk arkiv Holbæk Bibliotek.

 

Også i vore dage, september 1999 og  november 2011, kan der stadig findes hilsener fra før vores tid.

       

                Lidt oldtidssøgning med detector nov. 2011  x)                                                                      Terning: Danefæ fundet den 15 september 1999                                      Fibula latinsk (Broche) Danefæ, 22.11.2011 

                                                                                                                                                                                                                                                                                              er fra germansk jernalder ca. år 600

               Terningen er fundet den 15 september 1999 på marken lige nord for Højagergård på bakkeskråningen mellem den "nye" røde lade og vejen ind til Tveje Merløse.
                Fibulaen er fundet den 22.11.2011 på marken nordvest for Højagergård udfor den "nye" røde lade, ca der, hvor Jens Peter Lauritsen (link: www.bronzerfund.dk) går med detectoren billed t/v. x)                                                                                                                                                                                      
                                                                                                                                 

En spilleterning af bly. Terninger er vanskelige at datere præcist, men der ligger dog et fingerpeg i placeringen af øjnene.

Normalt vil tallene 1 – 6 være placeret således, at totallet på modstående side altid udgør 7, dvs. 1 og 6 over for hinanden, 2 og 5 samt 3 og 4.

Mere uregelmæssige ordning synes at være almindelig i perioden fra 1200 – årene til slutningen af middelalderen.
Her er 6` erne anbragt over for 5`eren og 2`eren over for 1.

 x) Jens Peter har modtaget følgende beskrivelse af Fibulaen fra Nationalmuseet:

Trekantet fibula, der forestiller en cikade med antydet hoved i den spidse ende og med let adskilte vinger, der har skrå indlægninger med sølvtråd.

Den del af krop og hale, der ses mellem vingerne, er udsmykket med små koncentriske cirkelstempler med rester af forfyldning.

På bagsiden er der rester af en støbt fjederholder i den spidse ende og en støbt krog til at gribe nålen i den brede ende;

i krogen synes der at være rester af en jernnål. I Centraleuropa var den slags fibulaer almindelige i 400-tallet,

hvor motivets popularitet synes at hænge sammen med troen på de natsyngende cikaders funktion som symboler på genopstandelse og som sjæleførere,

som i dødens stund kunne lede vildfarne sjæle til det hinsides.

Antagelig er de få danske fund af cikadefibulaer bragt hertil fra sydligere egne, og den teknik med sølvindlægning,

som pryder stykket fra Tveje Merløse, skal man i alt fald lede længe efter paralleller til i det hjemlige fibeula-materiale.

Kort sagt et yderst interessant stykke.

Fibulaen er fundet den, 22.11.2011

(Nationalmuseet skriver Fibeula-materiale, jeg ved ikke om det er korrekt skrevet)

Et link til Jens Peter Lauritsen: www.bronzerfund.dk

 

Lidt nyere materiale:

 

    

Højagergård set fra en lift 2011, bemærk "gravhøjen", der altid har været en "kartoffelkule" ved bænken.

Den røde ladebygning blev i sin tid bygget til SPF svin, men bruges ikke for nærværende til dette.